LEGO Education

I august 2015 blev Østbirk Skole til en LEGO Education skole. Det betyder, at LEGO forsøges implementeret i undervisningen, hvor det er muligt. Der er blevet indrettet lokale specielt til LEGO Education, der løbende bruges af forskellige hold og klasser. Lærerne er løbende på uddannelse, når der kommer nye tiltag indenfor området, og med i den helt særlige LEGO Education gruppe sammen med folkeskolerne i Billund Kommune. 

Lokalet blev sammen med offentliggørelse af nyt logo indviet den 7. oktober 2015, hvor alle elever var med til at samle det nye logo bygget i LEGO. Logoet hænger ved hovedindgangen.